Kreativitet tager tid.

I samarbejdet med vores kunder, er der ofte et behov for at skulle forklare, hvorfor man hverken kan – eller bør – lave et logo på en dag, en hurtig viral film, eller flække et website sammen i en fart. Jeg forstår egentlig godt kundens undren – for vi er jo håndværkerne… er det så ikke bare at slå sømmet i? Men nej, desværre ikke helt. For kreativiteten opstår kun igennem leg, eksperimenteren og den gode tid, der kræves, for at hjernen kan destillere de rigtig stærke idéer frem.

Jeg plejer at sige, at vi som designere “arbejder professionelt” med kreativiteten – netop idet at det er vores ansvar som designere, at nå det bedst mulige kreative resultat, inden for den tid der er til rådighed. Det er til gengæld det, dygtige designere kan: Styre legen, prioritere og derigennem nå til et godt (bedst mulige) resultat indenfor den givne tid. Samtidig mener jeg også helt klart, at det for kunden er en bedre investering, at bruge 80% af tiden på leg, eksperimenter og research og 20% på rentegning og designmanual, end omvendt. Men langt de fleste, prioriterer sjovt nok helst omvendt.

Ovenstående film viser det hele meget fint.

Nøgleord: , , , , , , af Daniel Gjøde, 30. december, 2011