1/3 del af aktiviteten på Nettet
– er på sociale medier! Det gør teknologien til et meget interessant marked rent kommercielt
Med et meget karakteristisk tegnefilms-univers ville vi gøre vejen fra fortælling til forståelse kortere end den meget tekniske forklaring, som egentlig ligger til grund for Social Vipers produkt. Med et illustreret univers kunne vi anvende virkemidler som urealistiske overdrivelser, meget karikerede karakterer og elementer som svævende øer. Og så er det jo bare super unikt!
Tanken – og oplevelsen efterfølgende – har været, at modtageren opfatter produktet som meget simpelt. Både i anvendelse, men også i den allerførste forståelse. Den rent kommunikative udfordring blev løst, og vi står med grafikker og karakterer, som kan foldes ud på alle tænkelige måder. Vi er allerede igang med at få lavet store papfigurer i menneskestørrelse af den kække gadesælger, så han kan komme med på messer rundt i Europa.
Hele universet lægger op til at blive foldet ud på flere medier, såvel digitalt og analogt, som i det virkelige liv. Derfor var det også særdeles vigtigt for os, at vi ikke "bare" lavede en film, som kunne leve i nogle måneder. Strategien har fra start været at skabe et univers med sjove og stærke personligheder, som kan videreudvikles og leve over lang tid og konstant være identitetsbærende for Social Viper. Når stilen er lagt, kan vi sagtens udvikle flere historier og karakterer i samme stil, og dermed er en levende identitet skabt...