ZULU Awards 2012

Årets stjerner blev igen hyldet i en lækker indpakning fra Stupid Studio.

Show Grafik, Animation og Breakers

En montage med uddrag af grafiske skilte fra award showet

Til showet var grafikken på samtlige nomineringer, præsentationer og performances skabt af Stupid Studio. I denne lille montage har vi samlet en bred vifte af spots som blev afviklet under showet og som blev brugt i markedsføring af Zulu Awards.

Fra usleben diamant til knivskarp grafisk kommunikation

Proces


Den kreative proces bød på et lærerigt studie af diamantens geometriske fysiske egenskaber

Årets Zulu Awards blev afholdt i en gammel toghal med “Sydhavnens udslebne diamant” Linda P som vært. Derfor var udgangspunktet for årets identitet en diamantform, der skulle fungere som en ekslusiv modpol til showets rå fysiske rammer.

Vi fik fingre i et stort glasprisme, der blev studeret, fotograferet og analyseret efter alle kunstens regler. Resultatet blev et enkelt og ikonisk bomærke som kunne anvendes på alle tænkelige platforme, både under selve showet og i promotion kampagnerne op til udsendelsen.

Logo process process_2 process_3
farver
typo typo_2 typo_3

Den levende identitet

Vidtfavnende og krystalklar

Med den simple geometriske form og krydset som man kender fra de gamle hardcore tatoveringer, skabte vi et udtryk der kunne anvendes og genkendes på tværs af platforme og ikke mindst i bevægelse.

Diamantens former kunne skabe elegante bevægelser og overgange, og “hardcore-krydset” ville understrege det rå og minimalistiske udtryk som showets rammer satte.

Design

Diamanten var fra starten et oplagt referencepunkt rent designmæssigt. Udfra det testede og afprøvede vi en række muligheder ift. lysets brydning, farver, refleksioner og meget andet. Diamenten blev en fælles visuel reference, som alle kunne arbejde udfra – eksempelvis blev presenter-podie, baggrunde og lyssætning designet udfra diamantens geometriske former.

Læs om vores metode

Oplevelse

Selve awardshowet varer jo kun en enkelt aften, så en af de kommunikationsmæssige udfordringer var at lave et materiale, der også kunne bruges før og efter selve showet. Igennem hele processen arbejdede vi tæt sammen med producer, scenograf, lysfolk og fotografer om at skabe en helstøbt oplevelse.

Læs om vores metode

Strategi

Et af de strategiske mål for projektet var at skabe en større synergi og sammenhæng mellem selve showet og markedsføringen både online og offline. I den proces stod vi til rådighed med sparring og rådgivning ift. anvendelse og implementering af identiteten.

Læs om vores metode

Del denne case med din bedste ven