Levende
identiteter
map Oplevelse Strategi Design

Tag en bid af lagkagen

Vores tilgang til opgaverne er særlig. Det er ikke altid nemt at være anderledes, men gennem årene har vi erfaret, at vores særlige metode gør en forskel – og adskiller os fra andre bureauer.

Til højre har vi lavet en forenklet model af denne proces. En lækker lagkage med tre store stykker: Design, oplevelse og strategi.

Stykkernes størrelse varierer, men alle tre bidder er altid en del af alt, hvad vi laver.

Design

Design er vores passion. Når design virker bedst, går form og indhold op i en højere enhed og rammer plet i målgruppen. Det forstærker ganske enkelt oplevelsen, gør den autentisk og skaber et tilhørsforhold og en øget tillid ved modtageren.

Tillid er netop kernen i vores arbejde! I bund og grund handler alt vores arbejde om at sælge et produkt for dig som kunde. Ikke altid et håndgribeligt fysisk produkt – det kan også være en oplevelse eller en event, men uanset hvordan vi vender og drejer det, skal vi have modtageren til at “købe ind” på det, vi laver. Vi har en stærk tro på, at det første skridt i den process starter ved at skabe tillid mellem – for at blive i de termer – sælger og køber.

Det kan virke banalt, men det er vi ligeglade med, for det virker.

The details are not the details. They make the design. Charles Eames

Oplevelse

En oplevelse er et vidt begreb. Og sådan skal den også gribes an. Vi ønsker at skabe gode oplevelser for din målgruppe, for dig og for os selv. Vi udfordrer konstant vores egen tilgang til oplevelsen, med det formål at gøre den bedre. I hvert design, hver kampagne, hvert møde, hver aftale, hver film, tryksag, website, reklame, event – alt…
Hvad er det for en oplevelse, vi vil give modtageren? Og ikke mindst: Er det en oplevelse, de har lyst til at være en del af.

Ved Stupid hjælper vi dig med at krystallisere din kommunikation og dit budskab, så relevansen og den gode oplevelse er helt tydelig for modtageren. Det er gennem den gode oplevelse, de vælger at at involvere sig, og det kan mærkes på både bundlinje og humør.

Every discovery is unpredictable by definition. If it were predictable it would not be a discovery. Creativity exposes unpredictable things… Arthur Koestler (The Act of Creation)

Strategi

Lad os sige det med det samme: Vi er ikke strateger alá McKinsey eller med solide PhD’er i bagagen.

Vores udgangspunkt er erfaringsbaseret strategi, der bygger på det, vi har lært gennem årene som designere og kreative. Når det kommer til markedsføring og kampagner til kulturen, musiklivet, comedy,  fjernsynet og andre oplevelsesbaserede aktiviteter, ved vi, hvad der virker og hvorfor. Hvis vi skal løfte sløret lidt, handler det om relevans for din målgruppe, særpræg i kommunikationen og dynamik i eksekveringen.

It is a mistake to think you can solve any major problems just with potatoes. Douglas Adams

Identitet

Nedenfor er et udvalg af de opgaver, hvor vi har udviklet visuel identitet, logotype, logo osv.

Animation & Film

Nedenstående cases indeholder eksempler på både animation, film, motion graphics med mere.

Apps

I de cases der er nedenfor har Stupid udviklet applikationer – enten til iPhone eller en af de andre mobile platforme.

Online

Stupid udvikler rigtig mange websites, kampagnesites, landing pages til facebook og meget mere. Nedenfor er et udvalg af dem.

Print

Vi bliver aldrig trætte af en flot designet tryksag, duften af tryksværte og følelsen af et lækkert stykke papir. Her er at par af vores seneste print opgaver.